Kunstigt lys gør os syge

Den naturlige døgnrytme

For flere tusinder år siden, boede mennesket i huler. Det var sollyset, der bestemte mængden af aktivitet. Når mørket faldt på, blev huler og grotter indtaget, og der befandt mennesket sig, indtil morgensolens stråler atter kastede lys i grotten.

Udgangspunktet for en god søvn, var til stede. Solnedgangen gjorde kroppen klar til hvile, og de kølige grotter muliggjorde et naturligt fald i kropstemperaturen. Ingen kunstige, forstyrrende elementer bragte rod i det biologiske ur. Det betød, at døgnrytmen i store træk var den samme hver dag.

Kunstigt lys: Genial opfindelse eller fjende?

Efter opfindelsen af elektrisk lys begyndte menneskets døgnrytme at blive forstyrret. I løbet af 1800-tallet overtog glødepæren de tidligere primitive lyskilder som tællelys, petroleumslamper, stearinlys og åbne ildsteder. Det betød, at mennesket fik adgang til kunstigt lys døgnet rundt. Nattens timer, der ellers var reserveret til hvile og søvn, kunne nu bruges produktivt. 

På denne måde blev døgnets rytme fleksibel, og aften- og natarbejde blev gjort muligt.

Flere årsager gjorde at glødepæren snart blev den foretrukne lyskilde, bl.a. lugt og sodgener. Men ulempen ved glødepæren var det store energiforbrug. Det har ført til udviklingen af nutidens LED-lys og elsparepærer.

Læs også: Lejring og respiration

Hjernen bliver snydt

De moderne lyskilder har endnu større konsekvenser for menneskets søvn. LED-lys og lyset fra elsparepærerne er modsat traditionelle glødetrådspære ikke lyskilder, der lyser jævnt i hele farvespektret.

Sparepærernes lys og LED-lyset er meget intenst i de grønlige og blå farver og forskere påpeger, at specielt disse lysformer udfordrer den gode nattesøvn. Mennesket er nemlig skabt til at reagere på det blålige morgenlys, der nulstiller vores biologiske døgnrytme, og det svindende rødlige aftenlys, der signalerer, at det er tid til at sove.

De grønlige og blå nuancer, er de farver som øjets ganglieceller er særligt modtagelige overfor.  Døgnrytmen styres af gangliecellerne i øjets nethinde. De registrerer lys og sender signaler videre til hjernen, der både hæmmer søvn-fremmende nerveceller og aktiverer nerveceller, der hjælper os med at holde os vågne.

I det store hele betyder det, at når mennesket sidder foran LED-tv'et, smartphonen eller computerskærmen om aftenen, bliver kroppen badet i lys, der fortæller hjernen, at det er tid til at stå op. 

Derfor hører vi mere og mere om, hvor skadeligt det kan være at bruge smartphonen lige inden sengetid eller måske i sengen.

Skab præmissen for god søvnkvalitet

At lys påvirker kroppen, har været kendt længe. Men at LED-lys og lys fra sparepærer i den grad har en direkte negativ påvirkning på søvnen, er knapt så kendt. Det bør dog være en faktor, der prioriteres i arbejdet med sengeliggende mennesker.

Mennesker der ikke selv kan vælge om der er lyst eller mørkt der, hvor de sover, har krav på, at de der yder pleje og omsorg for dem, er klædt på til at skabe præmissen for en god søvnkvalitet.

Dette gøres blandt andet ved at minimere det blå lys inden sengetid, og sørge for mørke om natten. Er der brug for lys om natten pga. mørkeræd skal lyset være gulligt.

Læs også: Fire råd til god søvnkvalitet

  

---

  

Har I brug for et fagligt indspark til sikring af den gode søvn?

Så bestil vores undervisningskonsulent, Pia Beck, til en skræddersyet temadag hos jer!
Skriv til Pia via formularen herunder.